Stof til kjole: viscose, hør og bomuldsjersey

Den samme kjole bliver til to forskellige kjoler i to forskellige stoffer, selv om snitmønstret er det samme. Det afgørende er om stoffet falder ned ad kroppen eller står ud fra den, og om det strækker. Herunder står de kvaliteter vi har på hylden, med vægt og bredde fra vores egne ruller.

Viscose jersey når kjolen skal følge kroppen

Viscose jersey falder tungere og blødere end bomuldsjersey og lægger sig efter kroppen i stedet for at stå ud. Fiberen laves af cellulose fra træ, og den bliver glat og tung. Det er derfor viscosen hænger nedad i stedet for at stå ud fra kroppen, og den er samtidig køligere mod huden end bomuld.

Alle 121 kvaliteter på hylden er viscose med lycra, de fleste 94 % viscose og 6 % lycra, i bredder omkring 150 til 160 cm. Lycraen er der for at stoffet finder tilbage i facon, for ren viscose uden lycra ville hænge sig med tiden. De 19 mønstrede vejer for de flestes vedkommende 240 g/m², og det er den vægt der giver faldet i en kjole.

Bomuldsjersey til kjolen der bruges hver dag

Bomuldsjersey er den robuste af de to. Den bruges til t-shirts og børnetøj der skal kunne holde til alt, og ved omkring 200 g/m² er den samtidig tung nok til en kjole der falder pænt. De fleste af de 50 kvaliteter er 95 % bomuld med 5 % lycra eller elastan, de vejer 200 til 210 g/m², og bredden er mellem 140 og 150 cm. Vægten er nem at styre for den der lige er begyndt at sy i strikkede stoffer.

De to jerseykvaliteter opfører sig forskelligt i det samme snitmønster. Vil du have fald, altså en kjole der følger kroppen eller en nederdel der hænger tungt, er det viscosen. Skal kjolen kunne holde til at blive brugt og vasket igen og igen, er det bomulden.

Poplin og broderi anglaise til sommerkjolen

Poplin er tæt vævet bomuld med glat overflade og en let glans, og det klæder skjorter, bluser og sommerkjoler. Kvaliteterne her er 100 % bomuld i 130 g/m² og 150 cm bredde, og under poplin med print ligger enkelte lettere helt nede på 110 g/m². Ved 130 g/m² er stoffet tyndt nok til en sommerkjole og tæt nok til at det ikke bliver gennemsigtigt i sollys. Til en nederdel skal der fór i, hvis den skal falde frit i stedet for at klistre til strømpebukserne.

Broderi anglaise er bomuld med udskårne huller kantet i broderi, så mønstret er en del af stoffet og ikke trykt ovenpå. De 12 kvaliteter er mest 100 % bomuld i 130 cm bredde, og vægten går fra 110 til 160 g/m²: den lette ende til bluser, den tunge til nederdele og kjoler med lidt facon. Hullerne gør stoffet luftigt, så læg et fór under hvis kjolen skal være uigennemsigtig. Mange af rullerne har en færdig bort langs den ene ægkant, og lægger du den nederst i nederdelen eller på ærmet, slipper du for at sømme.

Hør er det køligste du kan have på

Hør ånder bedre end noget andet stof og bliver blødere for hver vask. Fibrene sidder i hørplantens stængel og ikke i en frøkapsel som hos bomulden, og de er lange, glatte og hule. Den hule fiber flytter fugt væk fra huden hurtigere end bomuld og tørrer igen med det samme.

Hør krøller, og det hører til materialet. Fiberen er stiv og husker hvor den har været bøjet, så stoffet knækker i folderne i stedet for at bule ud. Rent hør er det køligste og det der krøller mest. Hør med bomuld bliver blødere at røre ved og krøller mindre, og hør med viscose falder tungere og lægger sig tættere om kroppen. Bredderne ligger mellem 130 og 150 cm, og stoffet skal vaskes før du klipper, for hør krymper mest den første gang.

Punto og fløjl til vinterhalvåret

Punto er en tættere og fastere strik end almindelig jersey, med lidt struktur i overfladen og god tyngde. Det er strikket dobbelt, så det har to pæne sider og ingen egentlig vrang, og det holder faconen hvor jersey ville blive for slapt. De fleste af de 102 kvaliteter er omkring 65 % viscose, 30 % polyester og 5 % lycra i 150 cm bredde: viscosen giver blødheden og faldet, polyesteren holder formen, og lycraen sørger for at stoffet retter sig ud igen. Kanterne triller ikke som i jersey.

Jersey fløjl har luv som almindeligt fløjl, men er strikket i bunden og strækker sig, så det kan sys efter et snitmønster tegnet til jersey. Luven bestemmer farven: stoffet ser mørkere ud når luven vender nedad og lysere når den vender opad. Klip derfor alle dele samme vej, også de små som lommer og besætninger, og sæt en knappenål i vrangen på hver del med det samme. Alle 17 kvaliteter er økotex-certificerede.

Festkjolen vælges på udtrykket

Kvaliteterne til festkjolen er valgt for udtrykket frem for holdbarheden. Et stof med tyngde lægger sig i store bløde folder og klæder en lang kjole, mens et let stof står ud fra kroppen og giver volumen. Skal skørtet svæve, vælger du tyl eller organza. Skal kjolen følge kroppen, vælger du satin eller en viscose med elastan. Tyl og mesh ligger på 35 g/m², satin og jacquard omkring 80 til 180 g/m², og de kraftigste kvaliteter når 275 g/m², mens bredden typisk er 145 til 150 cm.

En gulvlang kjole i str. 38 bruger cirka 3 meter ved 145 cm bredde. Et tylskørt i tre lag kræver det tredobbelte af skørtets længde, så regn med 4 til 5. Sy de fine kvaliteter med en tynd nål i størrelse 60 eller 70 og en fin tråd, for et groft sting efterlader huller i satin og mesh.

Vævet eller strikket afgøres af snitmønstret

Vævet viscose og viscose jersey er den samme fiber, men konstruktionen er forskellig. Det vævede har intet stræk og skal sys efter et snitmønster tegnet til vævet stof, mens jerseyen strækker og følger kroppen. Vælger du forkert, kommer du ikke i tøjet.

Det vævede er køligt mod huden og falder tungt uden at have stræk, hvilket klæder skjorter, bukser med vidde og kjoler der skal hænge frem for at stå ud. De 20 farver i ensfarvet vævet viscose er 100 % viscose, 105 g/m² og 135 til 140 cm brede, og hele kategorien er økotex-certificeret. De 105 g er let, så hold et stykke op mod lyset før du syr en lys nederdel, og læg et fór i hvis den skal kunne bruges uden strømpebukser.

Længden ændrer sig natten over

Viscose med lycra hænger sig i længden, når kjolen har været på et par timer. Et strikket stof af bomuld giver efter på samme måde, og en lang kjole i bomuldsjersey bliver et par centimeter længere i løbet af det første døgn. Hæng den færdigsyede kjole en nat, før du lægger sømmen op, så bliver kanten ved med at være lige.

Vævet viscose skal have den samme hvile, bare tidligere: lad delene ligge et døgn efter de er klippet, før du syr dem sammen. Viscose er desuden svagest når den er våd, så vask skånsomt, lad være med at vride stoffet, og tør det liggende.

Kort sagt

Skal kjolen følge kroppen, er det viscose jersey. Skal den holde til hverdagen, er det bomuldsjersey. Sommerkjolen sys i poplin, broderi anglaise eller hør, vinterkjolen i punto eller jersey fløjl. Til festen ligger satin, tyl og organza samlet under selskabsstof.